Mål

Barmhjertighedspartiets mål: "At bygge Paradis på Jorden" beror på drømme og visioner af transpersonlig karakter. - spirituelle om man vil.  

De spirituelle og transpersonlige oplevelser man kan erfare, når man vender blikket indad, beror på den feminine energi. Den maskuline energi skuer udad, og ser det, der kan måles og vejes.  
Det er min overbevisning, at vi har set for meget udad og fokuseret alt for meget på vækst og magt frem for på velfærd og omsorg, og det vil jeg gerne være med til at ændre. 
Jeg vælger at tro på, at netop den realitet, og en lytten indad som udgangspunkt for stiftelsen af barmhjertighedspartiet, vil tiltrække de mennesker, som er parate til det paradigmeskift, vi står midt i.  

Egentlig har jeg ingen ambitioner om, at barmhjertighedspartiet skal blive til det ene eller det andet, eller vælges ind på grund af dette eller hint. 
Betragt Barmhjertighedspartiet som en platform, hvor du og alle andre, som kan tilslutte sig værdierne: balance mellem det feminine og det maskuline princip og barmhjertighed frem for gengæld og hævn, kan mødes og begynde at formulere fremtidens samfund og opstille de politiske og pædagogiske mål, midler og metoder, der skal til, for at et nyt samfund kan rejse sig, hvor det gamle ikke længere kan stå. 
 
Så læs mine skriv, og tag stilling til, om du har lyst til at arbejde med i den gode sags tjeneste. Her følger et par eksempler på transpersonlige oplevelser, jeg har haft, og så har bevæget mig til at stifte Barmhjertighedsprtiet - måske du kan og vil supplere med nogle af dine? Hvis ja, så send mig en mail.

Eksempel 1:

Oplevelsen er meget lang og rækker over en hel dag og aften, så jeg refererer kun essensen her. 

Jeg ligger i min seng, da loftet over mig begynder at dematerialisere sig, og jeg ser op i en stor, hvidtlysende kuppel. 

Der er to lysvæsner deroppe, de lyser meget kraftigt, men jeg kan dog se på dem, uden at øjnene gør ondt. 

Jeg mærker, at de har fælles bevidsthed, en meget højt udviklet og udvidet bevidsthed sammenlignet med den, vi mennesker har udviklet. 

De retter bevidstheden mod mig og telepaterer til mig: “Vil du herop?” 

Jeg er ydmygt beæret over, at de spørger mig, for jeg mærker klart, at de, med deres bevidsthed ville kunne gøre, 

hvad som helst med mig ved hjælp af deres bevidsthed, og sikke et fantastisk tilbud til lille myre mig. 

“Ja - alt hvad I tilbyder, siger jeg ja til”, telepaterede jeg tilbage. 

Båret af deres bevidsthed, blev min krop løftet op i lyset til dem. Deres bevidsthed dannede et blødt men stærkt underlag under mig, så jeg kunne bare ligge og slappe af. 

“Når jeg er i stand til at opleve deres høje bevidsthedsniveau, må jeg også kunne udvikle en tilsvarende bevidsthed” tænkte jeg, “For jeg må genkende den i mig selv, ellers ville jeg jo ikke kunne opleve den overhovedet.” 

“Vi tilbyder dig en bestemt kode i din hjerne, vil du ha` den?” 

Igen er jeg overvældet over, at de spørger mig. De tillægger min vilje betydning, så lille en skabning jeg dog er sammenlignet med dem. 

Igen er jeg et stort ja, skønt mit hjerte hamrer, som skulle det sprænges. 

Det er ikke angst, det er ophidselse, spænding. 

Med deres bevidsthed materialiserer de nogle tingester, der sættes fast på mit kranie, og min hjerne kodes. 

Inden de igen sænker min krop ned mod min seng, telepaterer de til mig: “Der er en anden lille pige i dette land, som har fået den samme kode som dig:” Så er min krop igen på vej ned mod sengen. Jeg ved ikke, hvor lang tid der er gået, det synes som få sekunder. 

Da min krop ligger i sengen, begynder loftet igen at materialisere sig, og den lysende kuppel suser med lysets hast ud i rummet. Inden den helt forsvinder af syne, når jeg lige at telepatere det store spørgsmål ud til dem: “Hvad er meningen med mit liv?” 

De sender en vision til mig: Jeg ser mig selv gå rundt mellem mange mennesker, der kommer tykke lysstråler ud af mine håndflader, som spreder sig omkring mig. En sætning følger med synet: “Du skal være med til at bygge Paradis på Jorden.” 

Så er de borte, og jeg står op af sengen, kan jo ikke sove alligevel efter denne oplevelse, så jeg skriver den ned straks.  

Eksempel 2: 

Fra søvntilstand rejste jeg mig til en højere bevidst tilstand og oplevede: 

Først er jeg/sanser jeg en usammenhængende, spredt, slumrende dis, som er uden egentlig bevidsthed om sin væren, en art ubevidst bevidsthedståge. 

Der sker en fortætning, og efter hånden manifesterer der sig en lysende tågeform – En opvågning til: "Jeg er". 

Jeg fortættes yderligere og deler mig og består nu af en gruppe lysende, energivæsner. Samme ”jeg er” - skønt tilsyneladende adskilte individer, er det stadig det samme individ, og bevidstheden er fælles. 

Det er ”DEN ENE”, som har samlet og komprimeret bevidsthedsdisen. Sådan var energiens identitet, det er ikke et ord, jeg selv har fundet på.

DEN ENE samler og retter min/vores bevidsthed, som er er en del af DEN ENES bevidsthed i èn retning. 

Jeg/vi får øje på kloden: Jorden og ser, at den er formørket. 

Opgaven i DEN ENES bevidsthed og dermed også i min/vores er: ”Kloden skal lyse” 

Jeg/vi har øjeblikkelig påtaget os opgaven og suser med retning mod den formørkede klode. 

Jeg/vi ser, at en lige så stor flok sorte væsner også stiler mod samme klode. 

I det øjeblik jeg/vi - lysvæsnerne rammer atmosfæren, eksploderer jeg/vi ud i utallige individer og trænger ind i materien over alt kloden rundt. 

Min krop spjætter. 

Min menneskelighed og fysiske eksistens er vågnet. 

Mit kronechakra står helt åbent, og jeg mærker min enhed med alle de lyspartikler, der er spredt over hele kloden, jeg mærker den fælles bevidsthed, og jeg mærker DEN ENE, som sender lys og kraft ned gennem åbningen i mit kranium, og jeg ved, at opgaven vil lykkes, når vi bevarer åbenheden til fællesbevidstheden og til DEN ENE. 

Langsomt og smertefuldt lukker mit kronechakra sig, det er som mister jeg kontakten til både Vi og DEN ENE. 

Forbindelsen skal vedligeholdes, det er det vigtigste i eksistensen på Jorden.